Sidens indhold:(Tryk på emnet)
                                                          




                                                        
                                                                                                                                                                                          
 



&
  overbygningen i genetik og jura.


        























                 Pomeranians karakter.

                                                                  

Pomeranian er en nysgerrig, livlig, intelligent ,trofast og legesyg hund. Den er en udfordrende, vagtsom, selvstændig lille hund, som ejer en klar personlighed. Den har en stærk sans for besiddertrang, og ynder at have sin vante plads i hjemmet.
En Pomeranian vogter over sine ting, som feks. legetøj, sin mad og andre ting, som er værdifulde for en hund.
Imidlertid er den ikke stridslysten i hjem med andre hunde.
Den har et tæt forhold til sin familie. Det ville simpelthen ikke fungere, hvis en Pomeranian kun lejlighedsvis har adgang til familiens liv og omgivelser.
Det særlige ved en Pomeranian, er dens unikke personlighed og følsomme, kærlige natur, som bedst bliver udviklet ved konstant kontakt med mennesker.
En Pomeranian vil gøre alt for at behage sin ejer, og er  let at træne.
Det er derfor denne hund egner sig til at være selskabshund.
Det er vigtigt, at der sættes grænser for den. Den behøver ejerens lederskab, for at opnå dens potentiale.
Det er en god vagthund, fordi den gør , når der sker uventede ting i dens omgivelser.
En Pomeranian behøver daglig motion, men kan få sit behov dækket ved korte gåture og hvis det er muligt ved leg i haven.
Den er meget rutinepræget. Den gør opmærksom på, at nu er det madtid, tid til en gåtur, eller hvad der nu er familiens daglige døgnrytme.
Den elsker snevejr, og kan ikke lide at være ude i regnvejr.
Den lever normalt til den bliver 13-15 år.







Til toppen


























                       

       Pomeranians pleje.

                                                                                                                                          

                                                 

En Pomeranian har behov for at blive børstet en gang om ugen og 2-3 gange om ugen  når den fælder.
Pomeranian fælder meget lidt i det daglige. Normalt vil den fælde sent på foråret/tidligt på sommeren. Dette betyder, at den fælder den tykke underuld næsten helt og meget hurtigt. Tæver fælder delvis midt i mellem to løbetider. Hanner og steriliserede tæver fælder en gang om året.
De døde hår skal tages væk så hurtigt som muligt, for at de nye hår kan komme frem. Hvis ikke de døde hår fjernes, kan der dannes filtknuder, som ofte kun kan fjernes ved at blive klippet af. Dette kan undgås ved regelmæssig børstning.
Det er især bag ørerne, og i lysken at disse filtknuder kan opstå.
Børst aldrig i tør pels, men spray med lidt vand inden børstningen, fordi det ellers kan bevirke spaltede hårspidser.
Efter min mening er en Maeson & Pearson børste den eneste børste, som giver et godt resultat.
Der er mange forskellige meninger om hvor tit en Pomeranian skal bades, men ved at bade den regelmæssigt, vil pelsen vokse, fordi beskidt pels knækker af.
Jeg bader mine Pomeranier hver 2. måned og de hunde som udstilles bliver badet 4-5 dage før en udstilling.
Det er vigtigt, at vaske en Pomeranian ofte, da snavs og støv tørrer og sliber pelsen.
Inden den bades ,skal den børstes godt igennem  ,så der ikke er filtret pels. Pelsen gennemvædes med lunkent vand ( aldrig for varmt) ,og der vaskes med en god hundeshampoo to gange, hvorefter der skylles godt efter, så der ikke sidder sæberester i pelsen. Da pelsen er meget tyk, må en Pomeranian tørrres med en føntørre til pelsen er gennemtør - også inde ved huden.
Ellers kan en Pomeranian  være mindst 3-4 timer om at tørre med fare for en lungebetændelse.
Neglene skal holdes så korte som muligt for at opnå , at benen ligner kattepoter. Husk også at klippe blindkløernes negle ! Hårerne under trædepoterne klippes væk, da det forhindrer svampedannelser.
Tænderne skal kigges efter for tandsten hver uge. En del Pomeranian taber tænder i en ung alder, fordi de er tilbøjelige til at danne tandsten, som bevirker parentose.
Jeg giver mine hunde et pulver, som er udvundet af havalger. Det hedder Plaque-Off som kan købes i dyrehandler og hos dyrlæger. Samtidig får de rå okseben en gang om ugen, Dette kan holde tandstensdannelsen nede på et minimum, Jeg renser tænderne med en speciel skraber , som også kan købes i dyrehandler.
Ved øjenkrogene kan der dannes små sorte klumper, som bør redes ud, og området under øjet kan være konstant vådt p.g.a. tåreflod. Her kan der bades med kamillete, og en speciel creme til at smøre på pelsen under øjnene kan anvendes , for at undgå dette problem.
 Hvordan man klipper en Pomeranian 1 ( kun på engelsk)

Jo tidligere hele denne plejeprocedure bliver indøvet, jo nemmere er det at pleje en Pomeranian resten af dens liv.



øjencreme
eller
øjenrens



Før almindelig klipning


Efter almindelig klipning
( ikke til udstilling)


Til toppen


























Til toppen
                         

            FCI-standard

                                                                                                                                             

                                                                          




























 

                         

Helbredsproblemer hos Pomeranian

                                                                                                                                         

          


En Pomeranian er generelt en meget sund hund, som lever længe uden de store dyrlægeregninger, men ligesom andre racer har Pomeranian også nogle helbredsproblemer, som er specielle for denne race.
Jeg vil her nævne de mest almindelige lidelser,der kan forekomme, selvom det er meget sjældent de rammer racen.
Undtagelsen er tilbageholdte mælketænder, som er mere normal end sjælden.



Oversigt over helbredsproblemer:(tryk på emnet)





























 Tilbageholdte mælketænder ( Retain Puppyteeth)


Det er meget sjældent en Pomeranian selv skifter alle mælketænderne ud med de blivende tænder

Normalt skiftes mælketænderne fra 3 -7 måneders alderen, men hos Pomeranian bliver de  siddende, så der dannes en dobbeltrække tænder.

Det er ofte hjørntænderne og fortænderne, der bliver siddende, og derfor må fjernes af dyrlægen i fuld narkose omkring 7 måneders alderen.
Hvis ikke mælketænderne fjernes, kan der opstå:

1) Skæv tandstilling.
2) Tandkødsbetændelse.
3) Manglende fremvækst af den blivende tand.
4) Foderrester kan sætte sig fast mellem tandrækkerne,
og give dårlige ånde og huller i tænderne

For at modvirke tilbageholdte mælketænder bør blød kost undgås og tyggeting tilbydes.

Det er sandsynligvis en arvelig lidedelse, der især rammer små racer.

Normalt bliver mælketændernes rødder opløst af nogle specielle celler i kæben, men ved denne lidelse mangler denne opløsning og mælketænderne bliver derfor siddende.

Læs mere om tilbageholdte mælketænder

B= Blivende tand ;
M= Mælketand






















Forskydning af knæskal ( Patellar Luxation)

Forskydning af knæskal kan optræde i alle hunderacer. Knæskallen  er en lille knogle, som beskytter fronten af knæleddet. Knæskallen bliver holdt på plads af ledbånd, og glider i en fordybning i lårknoglen.
Man kan se knæskallen og dens støttende struktur på tegningen   med "normalt led" nedenunder.
Hvis fordybningern er for flad, vil knækasplen glide ud når knæet bøjes. Når knækapslen glider af fordybningen, kaldes det for forskydning af knæskallen. Denne forskydning af knæskallen er normalt en arvelig lidelse, og skyldes sjældent et uheld.
Når knæskallen glider ud og ligger på indersiden af benet kaldes det "medial patellar luxation".  Denne type forskydning er mest almindelig i små racer. For nogen Pomeraniers vedkommende ,vil en forskydning af knæskallen allerede ses i hvalpealderen, når den begynder at gå. I andre tilfælde vil det først opstå senere i livet.
En hund med knæskals forskydning  vil have en gangart, som nogen gange er normal og andre gange unormal.eftersom knæskallen glider ind eller ud.
Når den er gledet ud, vil det pågældende ben være bøjet i leddet og foden vender indad. 25% af tilfældene ses på begge ben.
Hvis knæskallen glider ud til ydersiden af benet hedder det "lateral patellar luxation" . Denne forskydning er mest almindelig hos store racer. og ses ofte i 5-6 måneders alderen.Det kan observeres som kalveknæs-positur. Fødderne vender udad .Begge ben er næsten altid angrebet.
Diagnosen "løse knæled" stilles ved, at dyrlægen prøver,  at skubbe knæskallen ud af fordybningen på lårknoglen. Graden af løsheden er opdelt i 4 grader afhængig af hvor let det er , at få knæskallen forskudt, og om den helt spontant kommer på plads igen eller ej.
Skemaet nedenunder viser graderne af knæskallens evne til at forskubbe sig og definitionen for hver grad:
Grad 1:
Knæskallen kan manuelt forskydes, men springer tilbage i normal position, når trykket slippes.		 Grad 2:
Knæskallen kan forskydes manuelt, eller forskydes spontant, når leddet bøjes. Knæskallen vedbliver at være forskudt indtil det manuelt  bliver sat på plads, eller leddet bliver strakt ud og benet drejes i den modsatte retning af forskydningen.                        
Grad 3:
Knæskallen er forskudt hele tiden, men kan manuelt sættes på plads når leddet er udstrakt. Ved bøjning og strækning af leddet forskydes knæskallen.                      
Grad 4:
Knæskallen er permanent forskudt og kan ikke manuelt sættes på plads. Fordybningen i lårknoglen er enten for flad eller mangler totalt. 
                                      
Grad 1+2:
Pomeranier med disse grader, vil humpe på tre ben med leddet bøjet op, hvis knæskallen er forskudt.		 Grad 3+4:
Her vil din Pomeranian krybe sammen, være hjulbent eller kalveknæet. Dette ses både ved medial og lateral forskydninger. Det meste af hundens vægt lægges på forbenene


Behandlingen af knæskals forskydning er operativ, hvor fordybningen i lårknoglen gøres dybere, knæskallen justeres , og de bløde muskel- og bruskvæv styrkes, og nogle indgreb inkluderer også metalskruer og  -søm, for at stabiliserer leddets skruktur. Den nøjagtige type operation er afhængig af hundens alder og graden af knæskallens forskydning.
Normale knæ er selvfølgelig det bedste, men  grad 1 og 2 er  ikke usædvanligt i små racer, som Pomeranian tilhører.

Læs mere om forskydning af knæskal ( = løs knæskal)


   Normalt led            Medial            Lateral
                                           knæskals-       knæskals-
                                          forskydning     forskydning
 1: Knæskal 
2: Lårben
3: Knæskallens ledbånd
4: Ledbåndets hæfte på
     skinnebenet.
5: Indadvendt  forskydning af
     knæskal.
6: Udadvendt forskydning af
     knæskal.

























For lavt stofskifte ( Hypothyroidism)


For lavt stofskifte er en homonal lidelse,der skyldes mangel på skjoldbruskkirtelhormoner, som er vigtige for reguleringen af stofskiftet. Når koncentrationen af disse hormoner falder, vil der opstå nedsat stofskifte.Denne mangel skyldes fejl i selve skjoldbruskkirtlen, eller fejl i den overordnede kirtel ( hypofysen), som styrer produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne.
Det er den mest almindelige hormonale lidelse hos hunde. Lidelsen rammer primært voksne hunde ligeligt fordelt mellem tæver og hanner.
Symptomerne på for lavt stofskifte:
 - Sløv og apatisk.
 - Overvægt på trods af mindre appetit.
Der udover vil der typisk være:
1) Hudforandringer:
 - Pelsen bliver tyndere /  symetrisk hårtab omkring brystkasse og bug.
 - Fortykket overhud som medfører skællet og tør hud.
 - Væskeansamling i underhuden    - især i hovedet.
 - Huden bliver mørk.
2) Reproduktionsforstyrrelser:
 - Manglende eller nedsat sexlyst.
 - Længere mellem løbetiderne.
3) Ophobning af kolesterol i blod og lever.
4) Nerve- og muskelforstyrrelser:
 - koordinationsevnen kan blive nedsat.
 - Evt. tendens til cirklende bevægelser, som kan være ledsaget af "hovedet- på- skrå"   holdning.
 - varmesøgende
Behandling:
Blodundersøgelser, der fører til medicinsk behandling, som er livsvarig. Løbende kontrolleres niveauet af det tilførte skjoldbruskkirtelhormon i blodet.

Læs mere om for lavt stofskifte   ( = hypothyroidis)



Hypofysen

Brusk


Skjoldbruskkirtel


               Luftrør


































Luftrørskollaps ( Collapsing Trachea)
Når luftrøret falder sammen, er det fordi de bruskringe som sidder  i luftrøret er for svage  til at holde dette udspilet, så luften kan passerer uhindret. Luftrøret klapper derfor sammen, og hunden kan  få vejrtrækningsbesvær.
Luftrøret består af U-formede bruskringe, som holdes sammen med elastiske bånd. Hvis bruskringene er svage, vil de blive suget flade under vejrtrækningen.
Denne lidelse rammer især meget små hunde.

 Symptomerne på luftrørskollaps
  - Tør hoste, der minder om et gåseskrig.
 - Svært ved at trække vejret.
 - I akutte tilfælde: Blå på tungen og slimhinderne og besvime
Hosten kan udløses når hunden er ophidset, drikker eller spiser, eller når den trækker i helsbåndet.
 Behandling:

 Røntgenbillede af luftrøret og  evt. brysthulen, for at se om den kan lide af bronkitis.
Generne kan mindskes ved følgende tiltag:
 - Give sele på istedet for halsbånd ved gåture.
 - Undgå overvægt, for at lette vejrtrækningen.
 - Undgå voldsom aktivitet.
 - Undgå tobaksrygning i hundens nærhed.
Endvidere kan der behandles med binyrebarkhormon og hostestillende medicin.
Luftrørskollaps kræver konstant eller periodevis behandling.
Hvis lidelsen ses hos unge hunde under et halvt år, skyldes det en medfødt slaphed i luftrøret.
 Hos  ældre hunde ( ofte over 7 år) kan årsagen være lidelser, der besværliggører vejrtrækningen, og som fører til at luftrøret klapper sammen.                                                                                                                                      Læs mere om luftrørskollaps 


Luftrørskollaps





25%           50%          75%    Næsten lukket





Sele



























Lavt blodsukkerniveau ( Hypoglycæmi)


Lavt blodsukkerniveau er et muligt problem hos alle små racer.Enten man er opdrætter eller kæledyrsejer , er det vigtigt at kende symptomerne på for lavt blodsukkker  og vide hvordan man kan behandle dette.
For lavt blodsukker er let at behandle i de tidlige stadier , men fatal hvis det får lov til at udvikle sig.
Symptomer:   

De første tegn på for lavt blodsukker er følgende:
1) Hvalpen bliver langsom og derefter  sløv .
2) Hvalpen ryster og får kuldegysninger.
Dette er en reaktion fra hjernen, som ikke får glycose nok.
3) Hvalpens rysten bliver efterfulgt af tom stirren,og den ligger på siden.
4) Den kan også gå i  krampe
5) Efter et stykke tid vil den gå i coma.
Dens krop vil blive slap, livløs og tungen og tandkød vil blive gråblå.
Hvalpen synes død.
6) Kropstemperaturen bliver subnormal ( 36-37 grader ).
Behandling:
Hvis behandlingen startes ved de føstre tegn på for lavt blodsukker er behandlingen ganske simpel.
Gnid drusukkeropløsning på hvalpens tandkød,under tungen og i ganen.
 Læg et varmt tæppe omkring hvalpen, så den når op på normal temperatur
( 38-39 grader).
Hvis den reagerer på dette ,er alt godt. Give den lidt mad med sukker på, lige så snart den er i stand til det.
Hvis behandlingen først sættes ind  senere er behandlingen mere kompliceret.
Vær sikker på at hvalpen er i live. Gnid  munden med druesukkeropløsning og sprøjt med en engangssprøjte lidt af opløsningen op i endetarmen. Varm hvalpen langsomt op til normal kropstemperatur og hold denne temperatur  konstant med let varme. Hvis hvalpen stadig ikke reagerer på dette dryppes druesukkeropløsning ned i munden på den meget langsomt.
Ring til din dyrlæge ,og fortæl du kommer med en hvalp, der har for lavt blodsukker.
Hos dyrlægen vil behandlingen fortsætte med drop med druesukkeropløsning.

Fordi en hvalp en gang har haft for lavt blodsukker, betyder det ikke , at den kronisk har lidelsen.
Det pludselige fald i blodsukkeret kan skyldes stress :
1)   Ved afvænning fra moderen
2)   Når tænderne kommer frem.
3)   Ved vaccinationen
4)   Forandring i omgivelserne
5)   Under transport.
6)   For meget motion.
7)   Kolde temperaturer.
8)   Orm
9)   Infektioner
10) Ikke mad nok

Kronisk for lavt blodsukker skyldes en overproduktion af insulin i bugspytkirtlen.

Mange hvalpe leger så voldsomt, at de glemmer at spise. For lavt blodsukker  skyldes ofte , at hvalpen ikke har spist i flere timer.
Læs mere om hypoglycæmi  (kun på engelsk) 






Hjerne






Bugspytkirtel







Glucose



























 Alvorligt hårtab syndrom (Alopecia X / Black Skin Disease) 




Denne lidelse skyldes forstyrrelser i organismens hormonproducerende kirtler. Det kan dreje sig om en kønshormonel forstyrrelse, eller mangel på skjoldbruskirtelhormoner.
Der er to former af Black Skin Disease = BSD, som lidelsen også kaldes:
1):
Lidelsen starter når hvalpen i 4-6 måneders alderen ikke fælder babypelsen, men beholder pelsen til den er 9-14 måneder gammel. Så fælder den , men hårerne kommer ikke igen . Huden bliver grå/sort.
Ofte har disse hvalpe en meget tyk og vatagtig pels.
2):
Her har hunden fældet normalt indtil 2-3 års alderen. Da begynder hårtabet symetrisk på lårerne og lænden. Tilsidst er næsten al pelsen faldet af med undtagelse af pelsen på hovedet og det nederste af benene.
Her bliver huden også grå/sort. Det er denne tilstand, der har givet lidelsen navnet " Sort Hud Lidelse". Karakteristisk  giver disse hudforandringer ikke kløe.

BSD er mest almindelig hos hanner, men er også set hos tæver.
Hos nogle ganske få vokser pelsen ud igen efter nogle år.
Behandling:
 -  Blod prøve
 -  Hudbiopsi
 - Evt. sterilasation/kastration

Dette fordi, der i nogle tilfælde dannes pels igen, men desværre vil flertallet af disse hunde tabe hårerne igen.

 - Evt. tilskud af skjoldbruskhormoner.

Mange Pomeranier kan leve normalt med denne lidelse., men de fleste bliver ikke mere end 8-9 år gamle.
Lidelsen er arvelig, og der bør derfor ikke opdrættes på en Pomeranian med BSD.

Se mere om BSD:
Pomeranian inden BSD




Samme Pomeranian med BSD



Til toppen